Brouwer er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den sydlige halvkugle på Månens bagside og er opkaldt efter den hollandsk-amerikanske astronom Dirk Brouwer (1902 – 1969) og den hollandske matematiker og filosof Luitzen Egbertus Jan Brouwer (1881-1966).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .

Krateret observeredes første gang i 1965 af den sovjetiske rumsonde Zond 3.Dato for første opdagelse og navnet på opdageren: Lunar Craters (se før sidste kolonne og note om nomenklatur ) på http://host.planet4589.org/astro/lunar/ Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell.

Omgivelser Det yngre og lidt mindre Langmuirkrater er trængt ind i den vestlige rand af Brouwer. Længere mod øst ligger den større bjergomgivne slette Blackett. Lpi-måneatlas

Karakteristika Brouwer er et gammelt krater med en rand, som er blevet stærkt nedslidt af senere nedslag. Dele af randen mod øst og nord kan stadig spores i det irregulære terræn, men den sydlige rand er næsten helt brudt sammen. Kraterbunden er stærkt ujævn i den sydøstlige halvdel og lidt mere jævn mod nordvest. Lige sydøst for kraterets midte ligger satellitkrateret "Brouwer H". Hvis der tidligere har været en central top på bunden, er den formentlig blevet ødelagt af det nedslag, som skabte Brouwer H.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Brouwerkrateret har følgende satellitkratere:

Brouwer LængdeBreddeDiameterC33,4° S122,1° V26 kmH35,9° S124,4° V19 kmP38,6° S126,5° V29 km

Måneatlas

Se også Månekratere – liste over kratere på Månen Navne på Månens have – liste over have på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen