Galvani er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den nordlige halvkugle på Månens forside og er opkaldt efter den italienske fysiker Luigi Galvani (1737 – 1798). På grund af dets placering ses Galvani i perspektivisk forkortning fra Jorden, og dets synlighed er afhængig af libration, eftersom det lejlighedsvis er ude af synsvidde.
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1961. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
USAs geologiske undersøgelser :
Omgivelser Galvani krateret ligger stik syd for den større bjergomgivne slette Voltakrateret og ligger delvis over den sydøstlige rand af Langleykrateret, som dækker halvdelen af mellemrummet mellem Volta og Galvani. Mod nordøst findes den store bjergomgivne slette Repsoldkrateret, og mod vest-sydvest, på Månens bagside, ligger McLaughlinkrateret.
Karakteristika Kraterets rand er nedslidt og afrundet, og der ligger et andet krater langs den indre kratervæg mod nordvest. Den sydvestlige rand er blevet ændret og har et mere lige udseende end omkredsens ellers cirkulære form. Kratervæggen er bredere mod vest end mod øst, således at midtpunktet af den jævne kraterbund er forskudt lidt mod øst. En rille fra Rimae Repsold-systemet krydser den nordøstlige rand og løber over kraterbunden, hvor den deler sig omkring dennes midte og fortsætter mod vest-sydvest og syd.
Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Galvani krateret har følgende satellitkratere:
Galvani LængdeBreddeDiameterB49,5° N89,0° V15 kmD47,8° N88,3° V13 km
Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
Kilder
Eksterne henvisninger
Bibliografi
Kategori:Kratere på Månen