Volkswagen Polo II (type 86C) var en bilmodel fra Volkswagen, som mellem oktober 1981 og september 1994Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000 blev fremstillet på fabrikkerne i Wolfsburg, Pamplona (Spanien) og Mosel i totalt ca. 1,7 mio. eksemplarer. Modellen fandtes kun med tre døre, enten med stejl (Liftback) eller skrå (Coupé) bagende med fire- eller femtrins manuel gearkasse, forhjulstræk og tværliggende frontmotorer. Der kunne vælges mellem benzinmotorer fra 29 kW (40 hk) til 85 kW (115 hk) samt dieselmotorer med 33 kW (45 hk) og 35 kW (48 hk). Karakteristisk for Polo II var de forreste trekantruder, som ikke (i modsætning til Golf II fra og med sommeren 1987) bortfaldt.

Polo-modellerne af anden generation har udmærket sig som billige og robuste minibiler til bl.a. nybegyndere og minimalister. Sikkerhedsudstyret var mod slutningen af modellens levetid ikke længere tidssvarende, og komfortudstyret var som regel også sparsomt.

Modellen blev valgt til Årets Bil i Danmark 1982.

Modelhistorie Polo 86C blev bygget i totalt 13 år − næsten lige så længe som forgængeren 86 og efterfølgeren 6N tilsammen. Ud over det store facelift i oktober 1990 gennemgik Polo II flere mindre modifikationer i løbet af sin levetid.

Eksempler for modellerne frem til sommeren 1990:

De første Poloer havde i nogle tilfælde delforkromede kunststoflister relativt højt i bilens samlede længde. Senere var der kun kunststoflister mellem hjulkasserne på højde med kofangerne. Til de første Poloer hørte ligeledes de store rat med tynd ratkrans. I tidens løb fik alle Poloer mindre rat med tyk ratkrans. Også baklygterne gennemgik en modifikation: De første modeller havde kun en lille lygteflade med røde rammer, mens senere modeller havde et komplet hvidt glas.

1981−1990: Polo 86C I oktober 1981 introducerede Volkswagen efterfølgeren for den første Polo-generation, som i den første tid kun fandtes som tredørs semistationcar. Med et for denne klasse stort bagagerum, som kunne gøres endnu større ved at klappe bagsædet frem, kunne selv gods på størrelse med en vaskemaskine transporteres uden problemer.

I starten fandtes Polo i udstyrsvarianterne C, CL og GL med følgende motorer: 1,05 liter − 29 kW (40 hk) 1,1 liter − 37 kW (50 hk) 1,3 liter − 44 kW (60 hk) Formel E med højere kompressionsforhold, hækspoiler og økonomiindikator på basis af 50 hk-motoren

I februar 1982 fulgte en ny model af sedanudgaven Derby. Den tredje karrosserivariant, Polo Coupé, fulgte i august 1982 og adskilte sig fra semistationcaren med sin fladere affaldende bagrude og var fra starten mere sportsligt orienteret. Derfor kunne den nyudviklede 1,3-litersmotor med 55 kW (75 hk) i starten kun fås til Coupé i den nye udstyrsvariant GT, men Coupé fandtes også som CL og GL.

I august 1983 afløste en ny 1,3-litersmotor med 40 kW (54 hk) de hidtidige 50- og 60 hk-motorer.

I marts 1984 begyndte produktionen af Polo på SEAT-fabrikken i Pamplona i Spanien, som senere blev ovetaget af Volkswagen Group. I august 1984 udgik GL-versionen, mens CL-udstyret blev udvidet. Polo Coupé kunne nu også leveres med 40 hk-motoren og GT-versionen også med 54 hk-motoren. Samtidig introducerede Volkswagen den nye bilradiogeneration alpha, beta og gamma.

Fra august 1985 kunne en varebilsudgave bestilles. Denne version var en Liftback uden bagsæde, men med blændede bageste sideruder, lastrumsbeklædning og adskillelsesgitter bag forsæderne. Modellen henvendte sig fortrinsvis til små håndværksfirmaer. Coupé kunne nu også fås med C-udstyr.

Samme måned blev 1,05-litersmotoren med 40 hk optimeret til 33 kW (45 hk). Ligeledes præsenteredes topmodellen af Coupé under navnet GT G40.

I juli 1986 tilkom en 1,3-liters dieselmotor med 33 kW (45 hk) til Polo. En måned senere udgik C-modellen.

Fra august 1987 begrænsede Polo-programmet sig til tre udstyrsvarianter − Fox, CL og GT. CL-varianten blev reduceret i udstyr, mens GT blev udvidet. Fox var en ny basismodel baseret på en tidligere specialmodel. 1,3-litersmotoren med 55 kW (75 hk) kunne nu også fås til semistationcaren.

Polo sedan og varebil udgik på det tyske marked i august 1988, og 45- og 55 hk-motorerne fik katalysator. 75 hk-motoren fik først katalysator i oktober 1989 samtidig med en gennemgribende modifikation.

En udvidelse af alle modelvarianter fulgte i august 1989.

Som sidste modelændring inden det store facelift blev ekstraudstyrslisten i april 1990 udvidet med et elektrisk foldeskydetag. Fra den 21. maj 1990 blev Polo også bygget i Mosel, i den første tid af Industrieverband Fahrzeugbau i det dengang endnu bestående DDR. Fra august 1990 var dieselmotoren på 1,4 liter og ydede 35 kW (48 hk).

1990−1994: Polo 86C "2F" I oktober 1990 gennemgik Polo et omfattende facelift. I kabinen kom der et nyt tidssvarende instrumentbræt med flere fralægningsrum, højere placeret radiokonsol, drejeknapper til varme og ventilation og et nydesignet kombiinstrument. Derudover var der også et nyt rat, fuldt beklædte døre og bageste sider, nye kontaktarme og for første gang to højttalerskakte foran.

Polo blev også modificeret udvendigt med bl.a. større kofangere. Kofangerne fik større flade for at gøre den mere modstandsdygtige over for mindre skader. Forvognen og bagpartiet blev ligeledes redesignet, hvilket nødvendiggjorde en modifikation af sidedelene bagest på bagenden. Større, kantede forlygter sørgede for en op til 50% stærkere kørebanebelysning og større baglygter for bedre aktiv sikkerhed. De forreste blinklys blev på 86C "2F" monteret ved siden af forlygterne, så de også kunne ses fra siden. C-værdien på Polo 86C kunne fra efteråret 1990 forbedres med 10%. Dertil blev forvognen afrundet.

Også den faceliftede Polo fandtes som varebil, men i Tyskland og Østrig ikke som sedan. I Tyskland havde Deutsche Telekom Polo Coupé'er som varebiler. Telekoms Polo Coupé'er havde ingen bageste sideruder, en anden lasteflade end Liftback, og skillevæggen gik ikke kun op i nakkestøttehøjde, men helt op til taghimlen.

Derfor betegnes modellen meget ofte som Polo 2F (Facelift). Introduktionen af Polo 86C-efterfølgeren, Polo 6N (eller Polo III) var af Volkswagen allerede planlagt tidligere end 1994, men blev på grund af Polo 2F's enorme succes udskudt flere gange. Især forskellige specialmodeller som f.eks. Polo "Genesis" med særligt sportsligt ekstraudstyr fra fabrikken og specialfarver i kabinen sørgede for høje salgstal. Yderligere attraktive specialmodeller var bl.a. Polo Boulevard, Universal, Style, Scot og GT Extra.

I august 1991 blev udstyrsvarianterne Fox, CL, GT og G40 udvidet. Alle Polo'er fik stivere døre som beskyttelse mod sidekollision, automatiske trepunktsseler på bagsædets yderste pladser samt sideblinklys.

Yderligere udstyrsforbedringer var en fast bagagerumsafdækning og passagersolskærm med makeupspejl i Polo Fox, indvendigt justerbare sidespejle i Fox og CL, sidebeklædning i bagagerummet samt treeget rat i CL. Fra CL og opefter var der holdere til førstehjælpskasse og advarselstrekant, og i GT var førersædet højdejusterbart. Polo G40 havde som standardudstyr tågeforlygter, hvide blinklys foran og delvist afmørkede baglygter; derudover havde modellen ligeledes læderbetrukket rat og gearknop. Det elektriske foldeskydetag blev med modelåret 1992 (fra august 1991) taget af programmet.

Allerede den 12. september 1991 blev produktionen af Polo i Mosel igen indstillet. Siden maj 1990 blev der i alt bygget 17.978 Poloer i Mosel.Volkswagen Sachsen GmbH (Hrsg.): Chronologie des Engagements von Volkswagen in den neuen Bundesländern. Zwickau 2014, side 1–2 (på tysk)

I september 1994 forlod den sidste Polo 86C samlebåndet. Herefter blev modellen afløst af Polo 6N.

Polo Fox thumb|Polo 86C "2F" Fox I juli 1984 sendte Volkswagen den spartansk udstyrede specialmodel Fox på markedet. Den kostede ca. 1000 DM mindre end C-modellen og skulle tiltale de kunder, som hidtil på grund af den lave pris ville have valgt en Type 1.

Polo Fox var udstyret med 40 hk-motoren i kombination med firetrins manuel gearkasse. Modellen manglede ekstraudstyr såsom ur, triptæller, cigarettænder, handskerumsklap, aflåseligt tankdæksel og fast hattehylde.

Udefra kunne Polo Fox kendes på Fox-skrifttrækket, farverne turkisblå eller saimagrøn og de passende lakerede stålfælge i hvid eller saimagrøn. Sæder, dørbeklædninger og hattehylde var i bilens farve.

I 1985 tilkom farverne alpinhvid og − mod merpris − sort, hvorimod kabineudstyret i starten fortsat var i turkisblå eller saimagrøn. Ekstraudstyrslisten blev samtidig udvidet med sidespejl i passagersiden, bremseforstærker, halogenforlygter og radio. I modelår 1986 afløste farverne tornaorød og skygrå de oprindelige farver turkisblå og saimagrøn, motoreffekten steg fra 40 til 45 hk og listen over ekstraudstyr blev igen udvidet.

Fra marts 1986 fandtes også Polo Coupé som Fox, og varianter med udstødningsrensning og fem gear blev tilføjet modelprogrammet. Fra august 1986 afrundede Fox Polo-programmet nedad som normal udstyrsvariant.

Også efter det store facelift i 1990 fortsatte basismodellen Fox. Sideblinklys var ikke standardudstyr.

Polo III fandtes derimod ikke i en Fox-version. I årene 2005 til 2011 blev navnet benyttet på en selvstændig bilmodel, Volkswagen Fox. Denne blev fremstillet i Brasilien og var mindre end den nu betydeligt større Polo IV.

Polo G40 Som topmodel af Polo Coupé blev modellen G40 med 85 kW (115 hk) ved 6000 omdr./min. og et drejningsmoment på 148 Nm ved 3600 omdr./min. på basis af 1,3'eren præsenteret i august 1985. Den højere effekt var opnået ved hjælp af en G-lader, hvis funktion minder om en kompressor. Indsugningsluften blev komprimeret af den remdrevne G-lader, hvorved der kunne indsprøjtes mere brændstof uden at blandingen blev for fed. G-laderen er ifølge fabrikantens udtalelser ikke vedligeholdelsesfri. Afhængigt af omdrejningstal og køreydelse slides diverse konstruktivt betingede dele, hvilket kan føre til alt fra indskrænket funktion til alvorlig beskadigelse af G-laderen. Dog kan G-laderens funktion sikres med turnusmæssige revisioner med egnede reservedele op til flere hundrede tusinde kilometer.

Ved udviklingen var der fastsat en grænse for bilens højeste effekt. Femtrinsgearkassen kunne holde til maksimalt 150 Nm, som motoren overførte til krumtapakslen, da udvikling af en stærkere gearkasse vil blive for dyr. For at afgive ydelsen var den ladeluftkølede GT G40 udstyret med en tilpasset, 30 mm (fortil) hhv. 20 mm (bagtil), sænket undervogn, indvendigt ventilerede skivebremser på for- og baghjulene og alufælge på dæk i størrelse 175/60R13.

I maj 1987 forlod en specialserie på 500 sorte Polo Coupé GT G40 på basis af den "gamle" Polo 86C for første gang fabrikken. Modellen var udstyret med et speedometer gående op til med triptæller. Et år senere blev der på grund af den store efterspørgsel fremstillet yderligere 1500 identiske biler i farverne hvid, tornadorød, blå og sort som ellers var udsolgt, hvoraf 500 blev leveret i Frankrig. Først i januar 1991 blev Polo G40, som den nu kun hed, på basis af Polo 2F en del af det regulære modelprogram. På grund af den monterede katalysator faldt effekten fra 85 kW (115 hk) til 83 kW (113 hk). G40 kunne kendes på BBS-alufælgene i størrelse 5½×13, stødlister hele vejen rundt, bredere forskærme, tagantenne, røde fartstriber på kofangerne, G40-emblemer i kølergrillen og på bagklappen, sportssæder i Le Mans Karo-design og et speedometer gående op til . Fra august 1991 og frem havde modellen ligeledes tågeforlygter og hvide blinklys, afmørkede baglygter samt læderrat og -gearknop som standardudstyr.

Öko-Polo