IT-Universitetet i København (, forkortet ITU) er et offentligt dansk universitet, der beskæftiger sig med it-uddannelse og -forskning. Universitetet tilbyder uddannelser inden for datalogi, forretnings-it og digital design.
IT-Universitetet i København blev etableret i 1999 under navnet IT-HøjskolenEn succes-historie: IT-universitet runder 20 år. Da den nye universitetslov blev vedtaget i 2003, blev institutionen officielt et universitet og skiftede ved samme lejlighed navn. I 2004 flyttede universitetet ind i sin egen nye bygning i Ørestad ved siden af Københavns Universitets Søndre Campus og DR Byen.
IT-Universitetet er et monofakultært universitet med en tværfaglig tilgang til studiet af informationsteknologi. Der er mange forskellige tilgange til informationsteknologi: naturvidenskab, datalogi, softwareudvikling, computerstøttet samarbejde, digital design, business it, studier i computerspil, samt de sociale, kulturelle, etiske og æstetiske aspekter af it.
Historie og campus thumb|IT-Universitetets atrium IT-Universitetet blev etableret i 1999 under navnet IT-Højskolen og havde i begyndelsen til huse i Københavns Nordvestkvarter. Da en ny universitetslov blev vedtaget i 2003, blev institutionen officielt et universitet, det tolvte og mindste i Danmark, og skiftede derfor navn til det nuværendeIT-højskolen bliver universitet. I 2004 flyttede universitetet ind i sin egen nye bygning i Ørestad ved siden af Københavns Universitets Søndre Campus og DR Byen. Bygningen er tegnet af arkitekten Henning LarsenDen Store Danske.
Til at begynde med udbød universitetet seks forskellige kandidatuddannelser, som forudsatte at de studerende allerede havde en bachelorgrad, samt fire masteruddannelser og en to-årig diplomudddannelse. Men i august 2007 kunne universitetet udbyde sin første bacheloruddannelse i softwareudvikling. I dag udbyder IT-Universitetet fire bacheloruddannelser (hvoraf én udbydes på engelsk), seks kandidatuddannelser (hvoraf fire udbydes på engelsk), to erhvervskandidater (fra 2027), en masteruddannelse i it-ledelse, korte kurser målrettet it-professionelle og omkring 100 enkeltfag hvert semester.
Det har ad flere omgange været drøftet at fusionere ITU med andre universiteter. I forbindelse med universitetsreformen i 2006 var det på tale at lægge ITU sammen med Københavns Universitet som en del af planen om at fusionere universiteter og sektorforskningSlagsmålet om fusion af universiteter. Udspillet mødte dog stor modvilje fra både ITU, it-branchen og oppositionen, der hellere så universitetet bevaret som selvstændig institutionBerlingske - IT-branche raser mod Sanders fusionplaner. Året efter fik ITU i stedet midler til at åbne sin første bacheloruddannelseComputerworld - IT-Universitet får penge til bachelor-uddannelse. Det var igen i 2009 på tale at lægge universitetet sammen med Aalborg UniversitetAalborg Universitet flirter med IT-Universitetet Version2 7. december 2009. Ingen af planerne er dog blevet ført ud i livet, og universitetet er forsat en selvstændig institution.
Organisation IT-Universitetet ledes som de øvrige danske universiteter af en bestyrelse bestående af ni personer (otte bestyrelsesmedlemmer samt en formand), hvoraf fem af de ni medlemmer er eksternt rekrutteret. De resterende er valgt af personale og studerende.
Direktionen består af universitetets rektor, prorektor og universitetsdirektør.
Ifølge universitetets nøgletal fra 2025 er der mere end 2900 studerende på IT-Universitetet (inklusiv deltidsstuderende) og knap 800 ansatte (463 årsværk), som både inkluderer administrativt og akademisk personale.
Rektorer Nr.NavnPeriode1.Mads Tofte1999-2018IT-universitets første rektor takkede af. itu.dk.2.Martin Zachariasen2019-2021Martin Zachariasen bliver ny rektor på IT-Universitetet i København. itu.dk. Hentet 13/10-20213.Jens Christian GodskesenKonstitueret rektor i 2022ITU har fået ny rektor4.Per Bruun Brockhoff2022-Per Bruun Brockhoff bliver ny rektor på IT-Universitetet i København
Uddannelser IT-Universitetet i København udbyder bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og efteruddannelser. Universitetet har siden 2016 gennemført en række initiativer med henblik på at forbedre kønsbalancen blandt de studerende. Tiltagene har blandt andet omfattet ændringer i universitetets kommunikation og rekrutteringsindsat samt en betoning af, at bacheloruddannelserne ikke forudsætter programmeringserfaring ved studiestart.
Bacheloruddannelser Global Business Informatics Digital Design og Interaktive Teknologier Softwareudvikling Data Science
Kandidatuddannelser Digital Innovation & Management Digital Design og Interaktive Teknologier Datalogi Software Design Games Data Science Business Analytics og Artifical Intelligens (fra 2027) Advanced Software Engineering (fra 2027)
Efteruddannelse Master i it-ledelse
Derudover tilbyder universitetet enkeltfagskurser samt intensive kortere kurser (under ITU Professional Courses).
Forskning IT-Universitetet i København har som sin "mission at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med it. Undervisning og forskning i informationsteknologi omfatter al akademisk aktivitet, der vedrører computere."Værdier, strategi og grundprincipper Formålet med institutionens forskning er at skabe nye indsigter, der kan være fundamentet for nye typer af interaktion, nye gennembrud i digital kultur, bedre ressourceoptimering, teknologisk innovation m.v.
IT-Universitetets forskningsaktiviteter er fra 2025 fordelt på ni sektioner:
Data Science Data, Systems, and Robotics Digital Business Innovation Digitalization, Democracy, and Governance Human-Computer Interaction and Design Play, Culture, and AI Software Engineering Technologies in Practice Theoretical Computer Science
IT-Universitetets ph.d.-skole omfatter datalogi, softwareudvikling, information systems, media og social sciences, conceptual design og creative practice-based computing.
Forskningen er organiseret omkring en række researchcentreForskningsgrupper og centre på ITU:
Center for Climate IT Center for Computing Education Research Center for Digital Play Center for Information Security and Trust Danish Institute for IT Program Management Research Centre for Government IT The Maritime Hub
Referencer
Eksterne henvisninger IT-Universitetet i København
Kategori:Etableret i 1999 Kategori:Ørestad Kategori:Universiteter i Danmark