Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien. Det grænser op til Irak og Tyrkiet mod vest, til Aserbajdsjan og Armenien mod nordvest, til Det Kaspiske Hav og Turkmenistan mod nord, til Afghanistan og Pakistan mod øst og til Omanbugten og Den Persiske Bugt mod syd. Det dækker et område på 1,64 millioner kvadratkilometer, hvilket gør det til det 17. største land i verden. Med en anslået befolkning på 86,8 millioner er Iran det 17. mest folkerige land i verden, det 10. mest folkerige land i Asien og det næststørste i Mellemøsten. Dens største by er hovedstaden Teheran, efterfulgt af Mashhad, Isfahan, Karaj, Shiraz og Tabriz.
Iran er hjemsted for en af verdens ældste civilisationer, begyndende med dannelsen af de elamitiske kongeriger i det fjerde årtusinde f.Kr. Det blev først forenet af mederne i det syvende århundrede f.Kr. og nåede sin territoriale højde i det sjette århundrede f.Kr., da Kyros den Store grundlagde det achæmenidiske rige, et af de største imperier i historien. Alexander den Store erobrede riget i det fjerde århundrede f.Kr., og det blev efterfølgende opdelt i flere hellenistiske stater. Et iransk oprør etablerede Partherriget i det tredje århundrede f.Kr., som i det tredje århundrede e.Kr. blev efterfulgt af Sassanideriget, en stor verdensmagt i de næste fire århundreder. Arabiske muslimer erobrede imperiet i det syvende århundrede e.Kr., hvilket førte til dets islamisering; Iran blev derefter et vigtigt center for islamisk kultur og læring, med dets kunst, litteratur, filosofi og arkitektur spredt ud over den muslimske verden videre under den islamiske guldalder. I løbet af de næste to århundreder opstod en række indfødte iranske muslimske dynastier, før Seljuk-tyrkerne og mongolerne erobrede regionen.
I det 15. århundrede genetablerede de indfødte safavider en samlet iransk stat og national identitet og konverterede landet til shia-islam. Under Nader Shahs regeringstid i det 18. århundrede præsiderede Iran det mest magtfulde militær i verden, selvom i det 19. århundrede førte en række konflikter med det russiske imperium til betydelige territoriale tab. I begyndelsen af det 20. århundrede oplevede den persiske forfatningsrevolution. Bestræbelser på at nationalisere sin fossile brændstofforsyning fra vestlige virksomheder førte til et det iranske statskup i 1953, som resulterede i større autokratisk styre under Mohammad Reza Pahlavi og voksende vestlig politisk indflydelse, samt vidtrækkende socioøkonomiske reformer. Efter den iranske revolution blev den nuværende islamiske republik etableret i 1979 af Ruhollah Khomeini, som blev landets første øverste leder.
Irans regering er et islamisk teokrati med elementer af et præsidentielt system, selvom den ultimative autoritet er tillagt en autokratisk "øverste leder"; stillingen var besat af Ali Khamenei fra 1989 og frem til hans død i 2026. Den iranske regering er autoritær og har tiltrukket sig udbredt kritik for dens betydelige begrænsninger og krænkelser af menneskerettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, herunder adskillige voldelige undertrykkelser af masseprotester, uretfærdige valg, begrænsede rettigheder for kvinder og børn samt for det næsthøjeste antal massehenrettelser i verden. Det er også et omdrejningspunkt for shia-islam i Mellemøsten og udfordrer det længe eksisterende arabiske og sunni-hegemoni i regionen. Siden den iranske revolution er landet bredt anset for at være Israels og Saudi-Arabiens mest beslutsomme modstander. Iran anses også for at være en af de største aktører inden for mellemøstlige anliggender, hvor dets regering er involveret både direkte og indirekte i størstedelen af moderne mellemøstlige konflikter. Dets aggressive udenrigspolitik i regionen, præget af sponsorering af adskillige khomeinistiske militante grupper, er blevet bredt fordømt.
Iran er en regional og mellemmagt og indtager en strategisk placering på det asiatiske kontinent. Det er et stiftende medlem af FN, ECO, OIC og OPEC. Det har store reserver af fossile brændstoffer - inklusive den næststørste naturgasforsyning og den tredjestørste påviste oliereserve. Landets rige kulturelle arv afspejles delvist af dets 26 UNESCO's verdensarvssteder. Historisk set et multietnisk land, er Iran fortsat et pluralistisk samfund, der omfatter adskillige etniske, sproglige og religiøse grupper, hvor den største af disse er persere, azeriere, kurdere, mazanderanere og lurere. Iran er et land uden en titulær hovedgruppe på grund af en etnisk talt meget sammensat befolkning, med en kulturel og sproglig mangfoldighed der er forenet under en samlet national identitet baseret på standardiseret farsi som et fælles sprog.
Irankrigen er igangværende, pr. marts 2026.
Etymologi I Medien regerede en akhæmenidisk æt som lydkonger i "Parsua", et område syd for "Urmiasøen" (persisk: Daryacheh-ye Orumìyezh). Kyros den Store af denne æt gjorde Parsua selvstændigt og underlagde sig i år 557 f.Kr. hele det mediske rige og udnævnte sig til "Kong Kyros den Store stifter af det akhæmenidiske dynasti (557 f.Kr.-331 f.Kr.) og grundlægger af det persiske rige". Navnet Persien stammer fra området, som Kyros den Store selvstændiggjorde som sit land, og hvor han tidligere havde været lydkonge.
Parsua berettes der allerede om i assyriske kilder, som fortæller, at deres konge, Salmanassar III, modtog tribut fra dette område af 27 ariske høvdinge. Ordet er ikke persisk, og landet har siden ændret navn til Iran i 1935. Dette ord stammer fra arierne selv. Det var betegnede de vestligste områder, de slog sig ned i, for "aryanam", ariernes land. Aryanam blev gennem middelpersisk dialekt til "eran" og senere til det nypersiske ord Iran, (iransk ایران).
Geografi
left|thumb|Irans topografi Irans landskab er præget af stejle bjergkæder, der separerer de forskellige plateauer fra hinanden. De tæt befolkede vestlige dele af landet er samtidig de mest bjergrige, med bjergkæder som Zagros-bjergene og Alborz-bjergene. Sidstnævnte er også stedet, hvor Irans højeste punkt findes: Damavand på 5607 meter ved byen Amol. Den østlige del af landet består hovedsageligt af ubeboede ørkenområder.
De eneste store, sammenhængende sletter findes langs kysten mod det Kaspiske hav og ved den nordlige ende af den Persiske Bugt, hvor Irans grænse går ved udløbet til Arvand-floden (Shatt al-Arab). Mindre, usammenhængende sletter findes langs kysten til den Persiske Bugt, Hormuzstrædet og Omanbugten. Det iranske klima er hovedsageligt tørt eller halvtørt, men subtropisk langs kysten til det Kaspiske hav. Klimaet giver varme somre og kolde vintre. Iran er anset for at være en af de 15 nationer, der udgør "civilisationens vugge".
Provinser
Iran består af 30 provinser (ostan-haa, ental: ostan):
300px|left Teheran Qom Markazi Qazvin Gilan Ardabil Zanjan Øst Aserbajdsjan Vest Aserbajdsjan Kurdistan Hamadan Kermanshah Ilam Luristan KhusistanChahar Mahaal og Bakhtiari Kohkiluyeh og Buyer Ahmad Bushehr Fars Hormozgan Sistan og Baluchistan Kerman Yazd Esfahan Semnan Mazandaran Golestan Nord Khorasan Razavi Khorasan Razavi Khorasan Syd Khorasan
Demografi Hovedparten af Irans befolkning taler et af de iranske sprog, og persisk er det officielle sprog i Iran. De forskellige iranske befolkningsgruppers størrelse er omstridt, men den største etniske gruppe i Iran er persere (51 %). Aserbajdsjanerne udgør (24 %), gilakere og mazandaranere (8 %), kurdere (7 %), arabere (3 %), baluchere (2 %), lurere (2 %), turkmenere (2 %), qashqaere, armeniere, jøder, assyrere og andre.¹
De fleste iranere er muslimer. 89 % tilhører den shiamuslimske retning indenfor islam, der også er den officielle statsreligion. Omkring 10 % af befolkningen tilhører den sunnimuslimske retning, der i øvrigt er dominerende i det meste af den øvrige muslimske verden. Dog er det vigtigt at påpege, at det siden præstestyrets indtog i 1979 har været en lovmæssig pligt for iranske statsborgere at have status som muslimer, hvilket besværliggør muligheden for at vurdere den egentlige mængde af ikke-muslimske iranere. Ikke-muslimske religiøse minoriteter i Iran inkluderer bahá'í, zarathustrianisme, så vel som jødedom og kristendom. De tre sidste er officielt anerkendt som minoritetsreligioner og har fået tildelt særligt reserverede pladser i parlamentet. Irans befolkningstal er blevet øget dramatisk i sidste halvdel af det 20. århundrede, men indenfor det sidste årti er der dog sket et dramatisk fald i den gennemsnitlige fertilitetsrate, der nu nærmer sig vestlig standard.
¹ Tallene er fra 2004 udgaven af CIAs The World Factbook. Andre kilder angiver er højere tal for persere og tilsvarende lavere tal for tyrkiske folkeslag eller et højere tal for tyrkiske minoriteter. Nogen i den første gruppe hævder, at CIA sin statistik har baseret sig på tal fra omkring 1964. CIA hævder imidlertid, at udgaven er baseret på statistiske oplysninger fra januar 2004.
Liste over iranske provinser og deres indbyggertal og etniciteter Nr.StatIndbyggertalEtniske grupper 1 Teheran13.281.858Persere, Aserbajdsjanere, Shomali, Kurdere, LurereTIMES MAGAZINE: A study of Iran. 03/04/09 Ardeshir Mahlaei 2 Qom1.036.714Persere, Aserbajdsjanere 2 Razavi Khorasan 5.515.980Persere, Aserbajdsjanere, Kurdere 3 Isfahan4.499.327Persere, Bakhtiari 4 Fars4.220.721Persere, Lurere, Aserbajdsjanere, Arabere 5 Khusistan4.192.598Persere, Arabere, Bakhtiarere, Lurere 6 Øst-Aserbajdsjan3.527.267Aserbajdsjanere 7 Mazandaran2.893.087Mazandarani 8 Vest-Aserbajdsjan 2.831.779Aserbajdsjanere, Kurdere 9 Kerman 2.584.834Persere 10 Gilan2.381.063Gilak, Aserbajdsjanere 11 Sistan og Baluchistan2.349.049Baluch, Persere 12 Kermanshah1.842.457Kurdere, Persere, Lurere 13 Luristan 1.689.650Lurere, Kurdere, Persere 14 Hamadan1.674.595Persere, Lurere, Kurdere, Aserbajdsjanere 15 Golestan1.593.055Persere,Turkmenere 16 Kurdistan1.416.334Kurdere, Persere, Aserbajdsjanere 17 Hormozgan1.365.377Persere, Arabere, Baluch 18 Markazi1.326.826Persere, Aserbajdsjanere 19 Ardabil1.209.968Aserbajdsjanere 20 Qazvin1.127.734Persere, Aserbajdsjanere 21 Qom1.036.714Persere, Aserbajdsjanere 22 Yazd958.323Persere 23 Zanjan942.818Aserbajdsjanere 24 Bushehr866.490Persere, Lurere 25 Chahar Mahaal og Bakhtiari843.784Bakhtiarere, Persere 26 Nord Khorasan791.930Kurdere, Persere, Turkmenere 27 Kohkiluyeh og Buyer Ahmad621.428Lurere 28 Syd Khorasan600.568Persere 29 Semnan589.512Semnani, Persere 30 Ilam530.464KurdereLurere, Arabere
Historie
Tidlig historie
Iran kan spore sin nationale oprindelse tilbage til Persien (afledt fra Persis, det antikke græske navn for Iran), der dukkede op ca. år 550 f.Kr. under akamenidenernes dynasti. Det var et meget stort imperium, som kontrollerede et område fra det nordvestlige Indien til Hellas. Riget var størst omkring 226-651 e.Kr. under Sassaniderne. Det omfattede det nuværende Iran, Irak, Armenien, Afghanistan, Syrien, Pakistan, alle arabisktalende lande, dele af Tyrkiet og dele af Indien. De såkaldte perserkrige fandt sted mellem de små græske bystater og det store persiske rige fra 500 til 448 f.Kr. Nogle græske bystater anså Persien som en økonomisk trussel. Perserne havde planer om at udvide riget og blive mere magtfuldt. Persien havde Darious I som leder. Han indledte krigene mod grækerne. Nogle af de græske stater valgte at støtte krigen imod Persien, mens andre forblev neutrale. Athen og Sparta støttede krigen med de største hære i Grækenland. Kulminationen på perserkrigene kom, da det persiske rige blev erobret af Alexander den Store efter tre forsøg. Kort tid efter genvandt Persien imidlertid sin uafhængighed i form af Partherriget og Sassanidernes imperium. Det persiske rige var enevældigt, men kongen havde dog rådgivere og andre statseksperter til at hjælpe sig med at styre landet.
Araberne erobrede det persiske rige i år 643 e. Kr. og blev senere fulgt af seljukkerne, mongolerne og Timur Lenk. thumb|Sassanideriget under sin største udstrækning.