C40-netværket, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group eller blot C40, er et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser. Det verdensomspændende netværk blev dannet i 2005, og det har i dag 88 medlemsbyer, svarende til en tolvtedel af Jordens befolkning og en fjerdedel af Jordens BNP.90 af verdens største byer åbner grønt hovedkvarter i København, artikel af Jens Bostrup i Politiken, 2017-02-06

Med fokus på samarbejde om at overgå de nationale miljømål har C40 etableret 18 netværk inden for 7 områder, hvor storbyerne sammen arbejder på at udvikle, udveksle og iværksætte klimatilpasningsløsninger.

I februar 2017 åbnede netværket nyt hovedkontor i København.

Historie

Det var Londons borgmester Ken Livingstone, som i oktober 2005 samlede repræsentanter for 18 storbyer og grundlagde C40-netværket, med det formål at skabe et handlekraftigt alternativ til nationale regeringers nølende indsats med hensyn til at fremskynde reduktionen af drivhusgasudledning og afværge klimaskabte katastrofer. Man enedes om handlingsplaner for en række begrænsninger i udledningen og indførelse af klimavenlig teknologi. Året efter slog Livingstone og C40 sig sammen med tidligere præsident Clintons Climate Initiative (CCI), og antallet af medlemsbyer nåede op på 40.Climate change action in megacities - C40 collaboration, atikel i The Guardian, 2013-02-12

I David Millers formandstid deltog C40 i 2009 klimakonferencer i både Seoul og København, og man lancerede Climate Positive programmet, som i dag driver 18 bæredygtighedsprojekter verden over, bl.a. i Københavns Nordhavn.Copenhagen’s Nordhavn Project Joins C40 Climate Positive Development Program

Under Michael Bloombergs formandskab afholdt C40 topmøde i Sao Paulo, hvor man indgik partnerskab med Verdensbanken og lancerede ICLEI-programmet, hvor lokalregeringer arbejder for bæredygtighed vha. bedre finansiering og standardiserede regnskaber for drivhusgas-udledning.

København I december 2009 var København vært for klimatopmødet COP15, som overordnet set regnes for en fiasko, idet der ikke blev indgået nogen bindende aftale mellem deltagerlandene.“The North’s destructive model”, interview med Tony Tujan, IBON Foundation Skybruddet i København i sommeren 2011 fik Københavns Borgerrepræsentation til kort tid efter at vedtage en omfattende klimatilpasningsplan på over 10 mia DKK, så sådanne oversvømmelser i fremtiden kan undgås. Dette bemærkedes af C40’s daværende formand, New Yorks borgmester Michael Bloomberg, og var sikkert medvirkende til, at København blev optaget som medlem. Senere har København sat sig som mål at blive CO2-neutral i 2025, hvilket har skaffet byen en del international opmærksomhed.København skal redde New York fra druknedøden, artikel i Politiken, 2013-01-09

I februar 2017 tog C40 et nyt hovedkontor i brug, beliggende ved Frederiksholms Kanal i centrum af København, og samtidig blev København medlem af den tolv mand store styregruppe for netværket.

Formænd Londons borgmester Ken Livingstone (2005-2008) Torontos borgmester David Miller (2008-2010) New Yorks borgmester Michael Bloomberg (2010-2013) Rio de Janeiros borgmester Eduardo Paes (2013-2016) Paris' borgmester Anne Hidalgo (2016- )

Medlemsbyer I år 1800 boede kun 3% af Jordens befolkning i byer, et tal som ved slutningen af 1900-tallet var steget til 47%. I 1950 var der i alt 83 millionbyer, et tal der i 2007 var steget til 468.Major Agglomerations of the World - Population Statistics and Maps FN har forudsagt, at Jordens nuværende bybefolkning på 3,2 mia vil stige til næsten 5 mia i 2030, hvor tre ud af fire vil bo i byer.Megacities of the future, Forbes 2007-06-11 Mange storbyer er i dag større end nationalstater og har en tilsvarende økonomisk og politisk slagkraft.

Oprindeligt bestod netværket kun af storbyer med mere end 3 mio indbyggere, men nu tilbydes også medlemskab til mindre byer, som har udvist innovative tiltag på området, samt 1-årig observatørstatus til ansøgerbyer. I begyndelsen af 2017 havde C40 disse 88 medlemsbyer:C40

Storbyer:

Østasien: Chengdu Guangzhou Hong Kong (i styregruppen) Nanjing Seoul (i styregruppen) Shenzhen Tokyo (i styregruppen) Wuhan Yokohama Sydøstasien og Oceanien: Bangkok Hanoi Ho Chi Minh-byen Jakarta (i styregruppen) Kuala Lumpur City of Melbourne Quezon City City of Sydney Syd- og Vestasien: Amman (i styregruppen) Bengaluru Chennai Dhaka Dubai Jaipur Karachi Kolkata Mumbai New Delhi

Afrika: Accra Addis Ababa Cairo Cape Town Dar es-Salaam Dakar Johannesburg Lagos Nairobi

Europa: Athen Barcelona Berlin Istanbul London (i styregruppen) Madrid Milano (i styregruppen) Moskva Paris Rom Warsawa Sydamerika: Bogotá Buenos Aires Caracas Curitiba Lima Medellín Rio de Janeiro Salvador Santiago São Paulo Nordamerika: Boston (i styregruppen) Chicago Houston Los Angeles (i styregruppen) Mexico City (i styregruppen) Montreal New York Philadelphia Seattle Toronto Washington, DC

Innovative byer: Østaisen: Changwon Sydøstasien og Oceanien: Auckland Afrika: Durban (i styregruppen) Tshwane Europa: Amsterdam Basel København (i styregruppen) Heidelberg Oslo Rotterdam Stockholm Venedig Sydamerika: Quito Nordamerika: Austin New Orleans Portland Vancouver

Observatør-byer: Østasien: Beijing Shanghai Sydøstasien og Oceanien: Singapore

Eksterne henvisninger Om C40 København skal redde New York fra druknedøden, artikel i Politiken, 2013-01-09 90 af verdens største byer åbner grønt hovedkvarter i København, artikel af Jens Bostrup i Politiken, 2017-02-06 København viser vejen for hele bystaten Danmark, artikel af Bo Lidegaard i Politiken 2017-02-11 History of the C40 (fra organisationens hjemmeside) C40 Initiatives & Networks (oversigt med eksempler) Møder og konferencer Climate Week New York City (årligt tilbagevendende klimauge)

Noter

Kategori:Klimaforandringer Kategori:Klimapolitik Kategori:Internationale organisationer Kategori:Byer