Eksistentiel filosofi eller eksistensfilosofi er en filosofisk retning, der fokuserer på individets eksistens, frihed og valgPaw Amdisen, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen, 2009Barrett, William. Irrational man: A study in existential philosophy. Vol. 321. Anchor, 1962.. Den opstod primært i 1800-tallet og 1900-tallet som en reaktion på traditionel filosofi og systematiske metafysiske systemerThomson, J. S. (1958). The Existential Philosophy. Philosophy Today, 2(2), 93.. Eksistentielle filosoffer er ofte optaget af menneskets subjektive oplevelse af virkeligheden og de grundlæggende udfordringer, der følger med at være tilSpiegelberg, Herbert, and Moritz Geiger. "An introduction to existential philosophy." Philosophy and Phenomenological Research 3.3 (1943): 255-278..
Eksistensfilosofi er en af de mest fremtrædende retninger inden for moderne filosofi. Nogle af de mest indflydelsesrige eksistensfilosoffer er Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Martin Heidegger og Simone de Beauvoir. Disse tænkere har bidraget til at forme ikke kun filosofien, men også psykologi, litteratur, kunst og andre områder af kultur og intellektuel aktivitet. Eksistentiel filosofi har haft en vedvarende indflydelse på tænkningen om menneskets natur og eksistens.
Eksistentialisme (repræsenteret af blandt andre Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir) er en særlig radikal, ateistisk variant af eksistensfilosofien.
Hovedtræk Eksistensfilosofien er kendetegnet ved at have et grundlæggende fokus på enkeltmenneskets eksistens. Det vil sige, at den eksistentielle filosofi forstår det enkelte menneske med udgangspunkt i dets konkrete tilværelse og undersøger, hvad der kendetegner tilværelsens vilkår, og hvordan den enkelte kan påtage sig sin tilværelse som en opgave.
Der findes adskillige underretninger inden for eksistensfilosofien,Www.sks.dk bl.a.:
eksistentialismenJean-Paul Sartre, 2005, Eksistentialisme er en humanisme. HRF, der betoner menneskets frihed og valg absurdismen, der forstår tilværelsen som grundlæggende absurdCamus, 2014 feministisk eksistensfilosofi, der ser på kvindens eksistensBeauvoir 2019 sort eksistensfilosofi, der betoner sortes livsforholdGeorge Yancy, "Black Bodies, White Gazes" (Lanham, Maryland: Rowman & Littlefield, 2017)Manganyi, N. C. (1973) Being-Black-in-the-World. Johannesburg: Ravan PressLewis R. Gordon, Existentia Africana (New York: Routledge, 2000)
Der findes både religiøseEttore Rocca, 2016, Kierkegaard, København: GyldendalSøren Kierkegaard, samlede skrifter [http:// www.sks.dk www.sks.dk] og spirituelle samt ikke-religiøse eller ateistiskeNietzsche, 2014; Camus, 2014 tilgange til eksistensfilosofien.
Eksistensfilosoffer De mest kendte eksistentielle filosoffer er:
Søren Kierkegaard Friedrich Nietzsche Gabriel Marcel Karl Jaspers Martin Buber Viktor Frankl Martin HeideggerHeidegger, 2014 Edith Stein Fernando Gonzales Ochoa Gonzalo Arango Carlos Astrada Jean-Paul Sartre Simone de Beauvoir Maurice Merleau-Ponty Emmanuel Levinas Albert Camus Walter Kauffman Hannah Arendt Hazel Barnes Colin Wilson Lewis Gordon Emmy van Deurzen Luigi Pareyson Markus Gabriel
Historie
1800-tallet Eksistensfilosofien opstod som en filosofisk strømning i 1800-tallet som reaktion på og kritik af de traditionelle filosofiske retninger, der dominerede tidligere perioder, såsom idealismen og rationalismen.
Søren Kierkegaard var den første vestlige filosof til at betone menneskets eksistens.Mackey, Louis. "Kierkegaard and the Problem of Existential Philosophy, I." The Review of Metaphysics (1956): 404-419.Sløk 2016Rocca, Ettore. Kierkegaard. Gyldendal A/S, 2016.Kierkegaard, Søren. Enten-eller, et livs-fragment. Vol. 1. CA Reitzel, 1849.Rosfort, René. "Skrøbelighedens etik: At eksistere med lidelsens fordring." TEOL-information 62: 14-17.Pattison, G. (2015). The philosophy of Kierkegaard. Routledge. Han mente, at menneskets forhold til sin egen tilværelse var afgørende for, at mennesket kunne opnå en sand kristen livsanskuelse.Kierkegaard, Søren. Begrebet angest. Lindhardt og Ringhof, 2018.Walsh, Sylvia. Kierkegaard: thinking Christianly in an existential mode. Oxford University Press, 2009. For Søren Kierkegaard var det filosofiske spørgsmål om eksistensen derfor knyttet til det teologiske spørgsmål om troen.Stewart, Jon Bartley, ed. Kierkegaard and existentialism. Vol. 9. Ashgate Publishing, Ltd., 2011.
Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) udforskede temaer som nihilisme, individuel vilje til magt og det "overmenneske”, som han mente kunne overvinde nihilismen. Han udfordrede traditionelle normer og etablerede værdier og påvirkede senere eksistentielle tænkereNietzsche, 2014.
1900-tallet Eksistensfilosofi fortsatte med at udvikle sig i 1900-tallet, og det var en periode med stor diversitet og kompleksitet inden for filosofien. Flere filosoffer bidrog til eksistensfilosofiens udvikling og formulerede nye perspektiver og retninger. Her er nogle af de væsentlige udviklinger inden for eksistensfilosofi i det 20. århundrede:
Den algierske forfatter og filosof Albert Camus (1913-1960) var, selv om han ikke identificerede sig som eksistentialist, involveret i eksistentielle temaer i sine værkerCamus 2013. Han diskuterede absurditeten i tilværelsen og spørgsmålet om meningen med livetSagi, Abraham. Albert Camus and the Philosophy of the Absurd. Vol. 125. Rodopi, 2002.Hochberg, H. (1965). Albert Camus and the ethic of absurdity. Ethics, 75(2), 87-102.Rossi, L. R. (1958). Albert Camus: The plague of absurdity. The Kenyon Review, 20(3), 399-422.Pölzler, T. (2018). Camus’ feeling of the absurd. The Journal of Value Inquiry, 52, 477-490..
Eksistentialisterne Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir mente derimod, at mennesket gennem sine valg måtte skabe sin egen meningSartre, 2014. Især Sartre blev meget kendt i efterkrigstiden og gjorde eksistentialismen til en populær filosofi. Simone de Beauvoir udgav blandt andet bogen Det andet køn, som bruger eksistentialismen til at vise, at kvinden ikke har en forudgiven essens men bliver gjort til kvinde gennem valg og samfundsforholdBeauvoir, Det andet køn, Gyldendal 2019.
Den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976) bidrog til eksistentiel filosofi gennem sin ontologiske tilgang. Han udforskede spørgsmål om væren og ikke-væren og betragtede menneskets forhold til tiden og døden. Eksistensfænomenologerne Emmanuel Levinas og Maurice Merleau-Ponty koblede også den tidlige eksistensfilosofi med aspekter af Edmund Husserls fænomenologiEdmund Husserl (2019). Fænomenologi. Forlaget Mindspace. De var ligeledes interesserede i at forstå, hvad der kendetegnede menneskets værenHeidegger, væren og tid, 2014Merleau-Ponty, Kroppens fænomenologi, 2009. For Hannah Arendt blev dette et spørgsmål, der måtte besvares politisk, efter som menneskets væren var præget af aktivitet og offentlighedHannah Arendt, Menneskets vilkår. Gyldendal.
Luigi Pareyson (4. februar 1918 - 4. desember 1991) var en italiensk filosof, der leverede betydelige bidrag til eksistentiel filosofiPareyson, Luigi. "Existentialisme 1941." Revue de Métaphysique et de Morale 99.1 (1994): 73-88.Pareyson, Luigi. Dostoievski: filosofía, novela y experiencia religiosa. Vol. 328. Encuentro, 2011.. Han var en fremtrædende figur inden for den italienske filosofiske tradition og anses for at være en af de mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede. Pareyson var dybt engageret i eksistentiel filosofi og fokuserede på temaer som frihed, ansvar og individets forhold til eksistensen. Pareyson var interesseret i teologiske spørgsmål og reflekterede over forholdet mellem tro og filosofiBlanco-Sarto, Pablo. "Dostoevsky Overcomes Nihilism: Luigi Pareyson Reads The Brothers Karamazov." Wrocławski Przegląd Teologiczny 29.1 (2021): 393-411.Carrieri, Alessandro. "God, Evil, Freedom. Reception and Interpretation of Dostoevsky in Luigi Pareyson and his Heirs." Labyrinth 23.1 (2021): 59-71.. Han udforskede, hvordan mennesket kan opleve Guds nærvær i eksistensenPareyson, Luigi. "Pointless Suffering in the Brothers Karamazov." CrossCurrents 37.2/3 (1987): 271-286.. I bogen Eksistens og person viser han, at mennesket må vælge en tredje vej mellem kristendom og antikristendomLuigi Pareyson (2011). På den måde placerede Pareyson sig imellem Jean-Paul Sartre og Søren Kierkegaard.
Den eksistentielle filosofis påvirkning strakte sig ud over filosofien og påvirkede litteratur, kunst, teologi og psykologi. Filosoffer som Karl Barth og Paul Tillich integrerede eksistentielle perspektiver i teologienThiselton, Anthony C. "The Theology of Paul Tillich." The Churchman 88.2 (1974): 86-107.Barrett, Lee C. "Karl Barth." Kierkegaard's Influence on Theology: German Protestant theology 1 (2012): 1.Congdon, David W. "Theology as Theanthropology: Barth's Theology of Existence in Its Existentialist Context."." Karl Barth and the Making of Evangelical Theology: A Fifty-Year Perspective (2012): 30-66.. Barth understregede Guds transcendens og menneskets totalafhængighed af Gud, mens Tillich udforskede det eksistentielle aspekt af religiøs erfaring.
Eksistensfilosofien påvirkede desuden psykologi og terapi. Lægen Viktor Frankl var den første til at gøre eksistensfilosofien til en eksistentiel terapi. Hans logoterapi antager, at mennesket ønsker mening i livet. Eksistentiel terapi blev til den eneste etablerede form for psykoterapi, der er direkte baseret på filosofi snarere end på psykologi.
Endelig bredte eksistensfilosofien sig også uden for Europa. Fernando González Ochoa var herunder en colombiansk filosof, forfatter og poet. Han blev født den 24. april 1895 og døde den 16. februar 1964Revista Aleph, No. 166. Número monográfico dedicado a Fernando González, con participación de varios escritores.. González Ochoa var en betydningsfuld intellektuel skikkelse i Colombia og er kendt for sit bidrag til filosofi og litteraturUribe de Estrada, María Helena. Fernando González: The Traveler who was seeing more and more. Medellín: Molino de Papel Publish House, 1999. Han var en del af den colombianske intellektuelle bevægelse kaldet "Generación de Nuevecentos" (Generation af 1900), der spillede en vigtig rolle i landets intellektuelle og kulturelle udvikling i det 20. århundredeUribe de Estrada, María Helena. Fernando González: el viajero que iba viendo más y más. Medellín: Editorial Molino de Papel, 1999.. González Ochoa's filosofiske tanker kredser omkring eksistentielle og humanistiske temaer. Han var optaget af spørgsmål om individualitet, frihed og det menneskelige sind.
Ochoa blev en vigtig inspiration for Gonzalo Arango Arias, som var en colombiansk forfatter, præst og filosof, der blev født den 27. februar 1931 i Andes, Antioquia, Colombia, og døde den 6. december 1976 i Gachancipá, Cundinamarca, Colombia. Han var en kontroversiel og ekspressiv intellektuel figur, der gjorde betydelige bidrag inden for colombiansk litteratur og filosofiGalán, John Jairo, "Arango, Gonzalo", Biblioteca Virtual Luis Ángel Arango.. Gonzalo Arango var en central figur inden for Nadaismen, en litterær og filosofisk bevægelse i Colombia. Nadaismen udfordrede samfundets normer og traditionelle værdier og udtrykte en nihilistisk og eksistentiel tilgang til tilværelsen(1958) Primer Manifiesto Nadaista.
Den sorte eksistensfilosofi udbredte sig hovedsageligt i efterkrigstiden med navne som Frantz Fanon. Den tilgang modsatte sig især undertrykkelse af sorte afrikanere og afro-amerikanereBassey: What Is Africana Critical Theory or Black Existential Philosophy