thumb|I perioden 1665 - 1849 var Kongeloven Danmarks (første) forfatning. thumb|Junigrundloven anno 1849 (den første version af Grundloven) var Danmarks forfatning i perioden 1849 - 1866.
Forfatningshistorie betegner den del af retshistorien, som studerer en eller flere forfatning(er), der ikke længere er gyldig(e).side X i Ditlev Tamm (2002): Retshistorie. Danmark – Europa – globale perspektiver. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) Dermed har forfatningshistorie flere ligheder med statsforfatningsret, som er den juridiske disciplin, der studerer gældende forfatning(er).side 13 i Henrik Zahle (1998): EU og den danske grundlov. CHRISTIAN EJLERS’ FORLAG. (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) & side 19 i bogen Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020.
Danmarks forfatningshistorie Selv om Jyske Lov (1241) og Erik Klippings håndfæstning (1282) indeholdt regler for, hvordan Danmarks Rige skulle styres; så var Danmarks første egentlige forfatning Kongeloven (anno 1665, men offentliggjort i 1709).siderne 62 - 68 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. Enevælden og Kongeloven blev indført pga. Roskildefreden (1658).Roskildefreden 1658 - i perspektiv på historie-online.dk
Den 5. juni 1849 blev Kongeloven afløst af Grundloven som Danmarks forfatning.side 23 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. Grundloven er blevet ændret fire gange.Grundlovens og folkestyrets udvikling på ft.dk Grundloven blev ændret i 1866 (pga. nederlaget i 1864) og 1915 (herved kvinder og tjenestefolk fik stemmeret) og 1920 (i anledning af Genforeningen); [i 1939 blev forslaget til en grundlovsændring vedtaget af både Folketinget og Landstinget, men forkastet ved folkeafstemning].Ny grundlov? på lex.dk
Augustoprøret, som skete d. 29. august 1943, markerer en statsretlig nødretssituation i Danmarks forfatningshistorie; for Danmarks regering trådte tilbage og Rigsdagen stoppede med at samles.siderne 33 - 36 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020.
Den gældende (femte) version af Grundloven trådte i kraft i 1953 og medførte, at Landstinget blev afskaffet m.m.siderne 24 - 27 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020.
&
side 105 i Poul Andersen: Dansk Statsforfatningsret. 1964. Andet Oplag. Gyldendal (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) Det seneste bidrag til Danmarks forfatningshistorie er forarbejder til 1953-grundlovens bestemmelser.siderne 497 - 504 (Bilag 9) i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020.
EU's Forfatningstraktat EU forsøgte i 2004 - 2005 at få vedtaget en forfatning for hele unionen, den såkaldte forfatningstraktat, men processen strandede, efter at et flertal af Frankrigs og Hollands vælgere stemte nej i 2005.
Se også Magna Charta (1215) Weimarrepublikkens forfatningDie Verfassung des Deutschen Reichs („Weimarer Reichsverfassung“) vom 11. August 1919 på jura.uni-wuerzburg.de
Referencer
Eksterne henvisninger Såvel Kongeloven af 1665 som de tidligere versioner af Grundloven af 1849 og 1866 og 1915 og 1920 er gengivet på siderne 1 - 155 i Jens Himmelstrup (1932): Danske Forfatningslove. J. H. Schultz Forlag (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) Kongeloven, 14. november 1665 på danmarkshistorien.dk Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (Junigrundloven) på danmarkshistorien.dk Den gennemsete Grundlov af 28. juli 1866 på danmarkshistorien.dk Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 på danmarkshistorien.dk Grundlovsændringen, 10. september 1920 på danmarkshistorien.dk HØR: Thorvald Stauning argumenterer for en grundlovsændring 1939 på danmarkshistorien.dk Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946 på elov.dk Oversigt over 1953-Grundlovens forarbejder på jurabibliotek.dk
Kategori:Jura Kategori:Juridiske discipliner Kategori:Retshistorie