alt=A cat meowing.|thumb|Katten Chap, der miaver Et miav er en kattevokalisering, som katte bruger til at kommunikere. Lyden kan variere i tone, længde og styrke, hvilket betyder, at et miav ikke altid betyder det samme. Nogle miav er korte og blide, mens andre kan være mere langtrukne og insisterende. Voksne katte miaver ofte for mennesker, og sjældent indbyrdeshttps://vetsci.org/pdf/10.4142/jvs.2020.21.e18. Det bliver normalt forstået som en adfærd, der især er blevet udviklet og forstærket gennem samlivet med mennesker, hvor miavet kan fungere som en måde at få opmærksomhed eller skabe kontakt.

Før katte blev tamme gennem menneskets domesticering af katten, menes de at have kommunikeret med hinanden gennem lugt, kropssprog og markeringer. Sådanne signaler er effektive mellem katte, men ikke lige så nyttige over for mennesker. Derfor kan det se ud til, at domesticering har spillet en vigtig rolle i, at katte lærte at bruge stemmen i kontakt med mennesker. Et miav kan derfor være udtryk for flere ting, som sult, ønske om at komme udenfor, behov for opmærksomhed eller blot en form for hilsen.

Baggrund og biologiske forhold Det at katte miaver ser ud til at være en tillært og tilpasset adfærd. Forvildede katte miaver mindre end katte som har levet tæt sammen med mennesker. Over tid kan en kat begynde at lære, at bestemte lyde giver bestemte resultater, som mad, åbning af en dør eller respons fra mennesker. Derfor kan der mellem en kat og et menneske opstå en slags frem-og-tilbage-udveksling, som kunne for nogle fortolkninger forstås som en samtale, selv om den ikke har sprogligt indhold på menneskelig vis.

En miv er en meget lys, tynd form for miav, som især forbindes med killinger. Den bruges typisk til at tiltrække moderens opmærksomhed på grund af sult eller ønske om tryghed. Voksne katte har også evnen til at mive, og normalt kan det høres i urolige situationer, når den er ked af det, eller hvis den prøver at signalere underkastelse og sårbarhed.

Etymologi Det danske ord for kattens lyd går tilbage til omkring 1700-tallet, hvor udsagnsordet miave optræder i forklaringen "er at miave som en kat". I holbergordbogen findes miave også direkte belagt i sætningen om en kat der får nogen til at "miave". Senere årbøger viser, at der fandtes flere variationer i ældre former, blandt andet mjav, mjavte, mjavnte, miauve, miaute, miaufte, og miafte. I moderne dansk er standardformen miav, men mjav er en ældre eller sideløbende form. Den danske ordbog beskriver ordet som lydefterlignende og forbinder det med lignende former i andre sprog, blandt andet tysk miau og engelsk meow.

Se også

Tværsproglige onomatopoeia § Pattedyrlyde Devokalisering Liste over dyrelyde

Referencer

Eksterne links

Kategori:Lydord Kategori:Katte