Sandhagen var et fiskerleje i Magleby sogn, på det sydlige Langeland. Bebyggelsen havde sit navn fra sin beliggenhed på en landtange ved indløbet til det i 1853 inddæmmede og drænede Magleby Nor.
Det skriftlige kildemateriale til Sandhagens historie er sparsomt. Fiskerlejet optræder første gang i Tranekær Lens regnskaber i 1587/1588, hvor 15 husfædre fra Sandhagen betalte 1/2 tønde torsk i told til kongen og 6 af mændene betalte 1/2 mark for at have deres svin på olden i kongens skove. I regnskaberne fra 1612/1613 havde Sandhagen kun 6 husfædre, og det antages at det lille samfund helt forsvandt omkring 1617, angiveligt fordi fiskeriet svigtede.Berg, H; Bender Jørgensen, L; Mortensøn, Ole. Sandhagen - Et langelandsk fiskerleje fra renaissancen. Rudkøbing: Langelands Museum, 1981. s. 154-161 Nogle af indbyggerne slog sig ned i det nærliggende Bagenkop og i Rudkøbing, mens andre helt forsvandt fra Langeland. Ved siden af fiskeriet førte indbyggerne i Sandhagen og Bagenkop formentlig skudehandel, hvor man udførte fisk og landbrugsvarer og indførte kunsthåndværk, jern, tekstiler salt mm.
Arkæologisk udgravning Sandhagen blev udgravet under ledelse af Langelands Museums forstander Hakon Berg i årene 1953-1955. Udgravningerne afdækkede 18 hustomter og et rigt udvalg af genstande, der omfattede kunsthåndværk, værktøj, fiskeredskaber og knoglerester. Baseret på det fundne materiale mente Berg at fiskerlejet eksisterede fra ca. 1550 til ca. 1620. Berg. s. 132.
Sandhagens huse var formentlig lerklinede bindingsværkshuse med stråtag og uden skorsten. Husene lå tæt, og i gyderne imellem dem, var der visse steder brolægning. På trods af deres beskedne ydre, havde en del af husene et meget rigt indbo, der vidnede om en vis velstand. Husenes stuer blev opvarmet med kakkelovne, både den mere primitive type dækket af kakkelpotter, men også ovne af glaserede kakler med motiver af f. eks. Jomfru Maria og Christian 2., som ellers var mest udbredt blandt borgere og adel. Sandhagens indbyggere havde et rigt forbrug af glasvarer, såsom drikkeglas, skåle og bægre. Husene havde tilmed vinduer af glas. Stjertpotter var den mest udbredte type keramik, men man fandt også rigt dekorerede fade, hvoraf nogle var importeret fra Tyskland.Berg. s. 69
De mest udbredte fiskeknogler stammede fra fladfisk og torsk, hvilket stemmer overens med det skriftlige kildemateriale. Fund af fiskekroge viser at torsken først og fremmest blev fanget med langliner. Derudover fandt man også knogler af mere usædvanlige fisk som stør og tunfisk. Selvom man ikke fandt staldbygninger forekom gængse husdyr som får, kvæg og ikke mindst svin også fundmaterialet. Berg. s. 124
Referencer
Kategori:Langelands historie