The Smiths

The Smiths var et engelsk rockband, der blev dannet i Manchester i 1982 og bestod af Morrissey (vokal), Johnny Marr (guitar), Andy Rourke (bas) og Mike Joyce (trommer). Morrissey og Marr udgjorde bandets primære sangskriverduo. The Smiths betragtes som et af de vigtigste og mest indflydelsesrige britiske bands fra 1980'erne samt som pionerer inden for indierock og uafhængig musik.

The Smiths skrev kontrakt med det uafhængige pladeselskab Rough Trade Records i 1983 og udgav deres debutalbum, The Smiths, i 1984, som nåede andenpladsen på UK Albums Chart. Deres andet album, Meat Is Murder (1985), havde mere politiske temaer og blev deres eneste studiealbum, der nåede førstepladsen i Storbritannien. Bandets tredje album, The Queen Is Dead (1986), modtog omfattende anmelderros og er siden blevet medtaget på flere publikationers lister over de bedste album nogensinde. Deres sidste studiealbum, Strangeways, Here We Come (1987), indeholdt et bredere udvalg af instrumenter og blev udgivet samtidig med bandets opløsning. Blandt opsamlingsalbummerne er Hatful of Hollow (1984), The World Won't Listen og Louder Than Bombs (begge 1987). The Smiths' mest populære sange omfatter "This Charming Man", "Heaven Knows I'm Miserable Now", "How Soon Is Now?" og "There Is a Light That Never Goes Out".

I 1986 blev The Smiths kortvarigt udvidet til en kvintet med tilføjelsen af guitaristen Craig Gannon, inden bandet vendte tilbage til sin oprindelige besætning på fire medlemmer. Interne spændinger, særligt mellem Morrissey og Marr, bidrog til bandets opløsning i 1987. Opløsningen blev efterfulgt af omfattende omtalte retstvister mellem bandmedlemmerne om royaltybetalinger. Morrissey og Marr fortsatte efterfølgende med succesfulde solokarrierer. Trods gentagne spekulationer har bandmedlemmerne afvist flere tilbud om at blive genforenet. Rourke døde i 2023.

The Smiths dyrkede en enkel guitarlyd baseret på guitar, bas og trommer og forenede elementer fra janglepop, postpunk og artrock. Marrs lyse, melodiske guitarspil stod i kontrast til Morrisseys barytonvokal og litterære, sardoniske tekster, som udforskede temaer såsom social fremmedgørelse, ugengældt kærlighed og modstand mod det etablerede samfund. Bandets afdæmpede påklædning og karakteristiske omslagsdesign, som ofte benyttede billeder af personer fra ældre film og populærkulturen, bidrog til en visuel identitet, der adskilte bandet fra 1980'ernes populære new wave- og New Romantic-bevægelser. The Smiths tilskrives stor indflydelse på senere generationer af musikere og på genrer som indierock, indiepop, janglepop og britpop.

Historie thumb|Morrissey, Johnny Marr, Andy Rourke og Mike Joyce

Dannelse The Smiths blev dannet i Manchester i maj 1982 af Morrissey (født Steven Patrick Morrissey) og Johnny Marr.David Bret. Morrissey: Scandal and Passion (Robson 2004; Morrissey var en arbejdsløs skribent, som i kort tid var forsanger i punk-bandet The Nosebleeds (bl.a. sammen med guitaristen Billy Duffy). Johnny Marr (oprindelig John Maher) var guitarist og komponerede sange. I The Smiths komponerede han musikken, som gennem fem år ledsagede Morrisseys tekster. Mike Joyce blev hyret som trommeslager efter en audition. Dale Hibbert spillede bas i starten, han gav også bandet mulighed for at indspille en demo, da han sideløbende arbejdede som lydmand i et lokalt studio. Dog forlod han bandet efter to koncerter, hvorefter Johnny Marrs ven Andy Rourke overtog pladsen som bassist. Marr og Rourke havde tidligere arbejdet sammen i bandet The Paris Valentinos.

Bandnavn I 1982 valgte Morrissey at kalde sit nye band for The Smiths. Der har været forskellige teorier om, hvad bandnavnet betyder. I 1984 udtalte Morrissey: "Jeg besluttede at kalde os for The Smiths, fordi det var det mest almindelige navn, og jeg syntes, det er på tide, at almindelige mennesker i verden viser deres ansigter".Simon Goddard. "The Last Rites", Q. No. 250, May 2007. Bandet overvejede også navnene "Smiths Family" og "Smithdom", men blev enige om The Smiths.

Albums, succes og opløsning I 1983 skrev bandet under på en kontrakt med selskabet Rough Trade Records og udgav den 13. maj samme år deres første single Hand in Glove. Den plade, såvel som alle deres senere singler, begejstrede radioværten John Peel, men singlen nåede ikke på hitlisten. Efterfølgerne This Charming Man og What Difference Does It Make? klarede sig meget bedre. Hjulpet på vej af musikpressen og en række studio sessions på BBC Radio 1 begyndte The Smiths at opnå en flok tro tilhængere.Stephen Thomas Erlewine, Allmusic: The Smiths - Biography

The Smiths fik straks ved deres debut i 1984 en del opmærksomhed, og musikmagasinet NME skamroste deres debutsingle Hand in Glove. Deres andet album Meat is Murder gik ind på den engelske hitliste som nr. 1 straks ved udgivelsen. Ud over anmelderroserne forstod gruppen at holde sig i rampelyset, da Morrissey ofte var provokerende i såvel interviews som sangtekster. Morrisseys offentlige image var kendetegnet af askese og vegetarisme,Per Reinholdt Nielsen: Rebel & remix - Rockens historie 2. udgave s. 210. Systime 2011 og mange af hans tekster havde rod i hans problemramte ungdomJan Sneum (red.): Politikens store rockleksikon. Artikel om The Smiths skrevet af Jan Poulsen s.2416. Politikens håndbøger 2004.. Albummet The Queen is Dead fra 1986 er blevet kaldt The Smiths' mesterværk,Simon Reynolds: The Smiths: The Queen is Dead. I: Pitchfork 2017. men med Strangeways, Here We Come kom gruppen i en krise, der ledte til gruppens opløsning. Årsagen til opløsningen var, at Johnny Marr spillede sammen med andre musikere, hvilket irriterede Morrissey. Desuden havde Johnny Marr et problem med, at Morrissey ønskede at fastholde The Smiths i en 60'er-inspireret stil i stedet for at prøve nye ideer af. På dette tidspunkt var The Smiths en af Storbritanniens mest populære rockgrupper, med en særdeles hengiven fanskare.

Efter opløsningen Straks efter opløsningen udgav Morrissey sit første soloalbum, Viva Hate, i 1988. Dette var kun seks måneder efter det sidste The Smiths-album. Viva Hate blev begyndelsen på en succesfuld solokarriere. Morrissey har desuden skrevet selvbiografien Autobiography og romanen List of the Lost. Johnny Marr blev senere medlem af flere bands som Electronic, Modest Mouse, The The og The Cribs. Han var desuden frontfigur i det kortlivede band Johnny Marr + The Healers. I 2013 udgav Marr sit første soloalbum, The Messenger, og i 2014 udkom Playland. Andy Rourke og Mike Joyce har spillet sammen med Sinead O'Connor. Desuden har de to musikere spillet sammen med Morrissey, bl.a. på singlen Interesting Drug. Dette er muligvis det tætteste, The Smiths har været på at blive gendannet. Andy Rourke har været medlem af bandet Freebass, der udmærker sig ved at have hele tre bassister: Peter Hook fra Joy Division og New Order, Gary "Mani" Mounfield fra The Stone Roses foruden RourkeJames Christopher Monger: Biografi om Freebass. Genfundet 2017-10-31..

The Smiths og Danmark The Smiths nåede aldrig at spille i Danmark, da en koncert i København blev aflyst. Morrissey har sidenhen spillet 11 koncerter i Danmark, bl.a. på Roskilde Festival, Store Vega, Operaen og Voxhall.Iflg. Setlist.fm har Morrissey spillet 11 gange i Danmark.

I maj 2009 udkom den første danske bog om Morrissey, Alle dage er som søndag af Jesper Sørensen.Jesper Sørensen: Alle dage er som søndag - en dansk bog om Morrissey. Rosenkilde 2009 Bogen beskriver Morrisseys liv og karriere. Desuden fortælles indgående om inspirationen fra punk og idoler som Oscar Wilde, David Bowie og James Dean, og analyserer samtlige 250 sange med Morrissey og The Smiths. Danske fans som Sebastian Dorset, Helle Thorning-Schmidt og Jens Unmack fortæller om deres forhold til The Smiths og Morrissey. Bogen nævner også danske bands, som har haft The Smiths som inspirationskilde, bl.a. Love Shop, Gangway og Luksus.

Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt har i musikmagasinet Gaffa kaldt Hatful of Hollow med The Smiths sin yndlingsplade.Ole Rosenstand Svidt: Helle Thorning kan lide Smiths og Oasis. I: Gaffa, 2011. http://gaffa.dk/nyhed/53196/helle-thorning-kan-lide-smiths-og-oasis

Arv Siden The Smiths blev opløst, har gruppen til stadighed udvidet sin skare af dedikerede fans. Den engelske journalist Ian Youngs har beskrevet The Smiths som "bandet, der inspirerede til større hengivelse end nogen britisk gruppe siden The Beatles."Ian Youngs: Johnny Marr on The Smiths and going solo I: BBC News. http://www.bbc.com/news/entertainment-arts-21323467

Den største kritikerros kommer fra musikmagasinet NME og deres læsere, som i 1980'erne udnævnte The Smiths til årets band fire år i træk; fra 1984 til 1987.Wikipedia: List of NME Awards. List of NME Award winners Desuden har NME udnævnt albummet The Queen Is DeadEmily Barker: The 500 Greatest Albums Of All Time: 100-1. http://www.nme.com/photos/the-500-greatest-albums-of-all-time-100-1-1426116 til det bedste album nogensinde, foran navne som David Bowie, The Beatles og Bob Dylan.

Det amerikanske musikmagasin Pitchfork Media har udnævnt The Queen Is Dead til det 6. bedste album fra 1980'ernePitchfork Media: Top 100 albums of the 1980s. http://pitchfork.com/features/lists-and-guides/5882-top-100-albums-of-the-1980s/?page=10 .

The Smiths' sange er blevet fortolket af mange kunstnere. I 1996 udgav det franske magasin Les Inrocks cover-albummet The Smiths Is DeadStephen Thomas Erlewine: Various Artist - The Smiths Is Dead. Allmusic review. for at fejre tiåret for udgivelsen af The Queen Is Dead. Albummet indeholder The Smiths-sange fortolket af bl.a. Billy Bragg, Placebo og The Divine Comedy. Et italiensk hyldest-album med titlen There Is A Light That Never Goes Out blev udgivet i november 2000There Is A Light That Never Goes Out - A CD Tribute To The Smiths. .

Mange musikere og bands har i tidens løb taget inspiration i The Smiths og Morrissey. Britiske bands som Suede, Radiohead og Oasis har haft The Smiths som inspirationskilde. På grund af dette, er The Smiths et vigtigt band for den den britiske britpop-bølge i 1990'erne.

Medlemmer Faste medlemmer Morrissey – vokal, piano (1982-1987). Johnny Marr – guitar, keyboards (1982-1987). Mike Joyce – trommer, percussion (1982-87). Andy Rourke – bas (1982-86, 1986-87). Andre medlemmer Craig Gannon – rytmeguitar, bas (1986). Ivor Perry – guitar (1987). Steven Pomfret – rytmeguitar (1982). Dale Hibbert – bas (1982).

Tidslinje

Diskografi

Studiealbums The Smiths (1984) Meat Is Murder (1985) The Queen Is Dead (1986) Strangeways, Here We Come (1987)

Livealbums Rank (1988)

Opsamlingsalbums Hatful of Hollow (1984) The World Won't Listen (1987) Louder Than Bombs (1987) Stop Me (1988) Best... I (1992) ...Best II (1992) Singles (1995) The Very Best of The Smiths (2001) The Sound of The Smiths (2008) The Smiths Singles Box (2008) Complete (2011)

Singler (med hitliste-placering) "Hand in Glove", (1983 #124) "This Charming Man", (1983 #25) "What Difference Does It Make?", (1984 #12) "Heaven Knows I'm Miserable Now", (1984 #10) "William, It Was Really Nothing", (1984 #17) "How Soon Is Now?", (1985 #24) "Shakespeare's Sister", (1985 #26) "That Joke Isn't Funny Anymore", (1985 #49) "The Boy with the Thorn in His Side", (1985 #23) "Bigmouth Strikes Again", (1986 #26) "Panic", (1986 #11) "Ask", (1986 #14) "Shoplifters of the World Unite", (1987 #12) "Sheila Take a Bow", (1987 #10) "Girlfriend in a Coma", (1987 #13) "I Started Something I Couldn't Finish", (1987 #23) "Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me", (1987 #30) "There Is a Light That Never Goes Out", (1992 #25)

Genudgivelser

"This Charming Man" (1992 genudgivelse #8) "How Soon Is Now?" (1992 genudgivelse #16) "Ask" (1995 genudgivelse #62).

Filmografi The Smiths – The Complete Picture The Smiths – Inside The Smiths

Referencer

Eksterne henvisninger

Anmeldelser af vigtige rockudgivelser