Svendborg er en dansk havne- og søfartsby på det sydlige Fyn. Med er det Fyns næststørste by efter Odense. Svendborg er hovedby i Svendborg Kommune og hører til Region Syddanmark. Svendborg er en gammel købstad og har selv i moderne tid bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer. Byen blev grundlagt i 1200-tallet og fejrede i 2003 sin 750-års fødselsdag.
Svendborg ligger på en bakkeskråning ved farvandet Svendborgsund. Byen er forbundet med Tåsinge via Svendborgsundbroen og med Thurø via Thurødæmningen. Svendborg er desuden endestation for jernbanestrækningen, Svendborgbanen, der går til Odense over Ringe. Fra Svendborg Havn går der færger til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø.
Svendborg har altid været præget af søfart. Byens guldalder var i 1800-tallet, hvor beliggenheden ved Svendborgsund i relativ kort afstand til den vestlige Østersøs øvrige havnebyer betød en opblomstring i handel og skibsbyggeri. Også i nutiden er Svendborg driftig inden for søfart – med mange værfter, hjemmehørende skibe og rederier.
Svendborg er handels-, uddannelses- og kulturmæssigt centrum for Sydfyn. Byen har flere uddannelsesinstitutioner og et rigt by- og natteliv. I 2008 blev Svendborg optaget i det internationale samarbejde af cittaslow-byer, der blandt andet har fokus på bæredygtighed og brugen af lokale fødevarer.
Bylivet, naturen og adgangen til det Sydfynske Øhav har betydet, at turisme i dag er en vigtig del af byens erhvervsliv.
Etymologi
Hvoraf navnet kommer, vides ikke, måske af "Svin". Af andre ældre former nævnes Swineborg, Suyneborgh og Swynborch; først i det 15. århundrede forekommer former som Sweneborgh, Suenneborgh og Suenborg. Formen Svendborg er ikke opstået tidligere end i det 17. århundrede. Man mener Swineburg betyder "borgen med svin", forstået som en lokalitet med særligt mange tamsvin inden for murene eller vildsvin uden for.Svendborg . havneguide.dk. Hentet 1/4-2019 Det er også muligt der hentydes til hvalen marsvinet.
Historie
Oprindelse I 1100-tallet blev en borg anlagt ved sundet og et lille fiskerleje voksede efterhånden frem omkring den. I 1200-tallet var det vokset til en egentlig by.
Middelalderen (1200 - 1536)
Svendborg var allerede i middelalderen en vigtig søfarts-, handels- og håndværksby. Byen nød godt af sildefiskeriet i Øresund, der varede frem til midten af 1500-tallet.
I 1229 blev byen nævnt for første gang, da Valdemar Sejr i et brev til sin søn Valdemar den Unge godkendte, at sønnen måtte give Svendborg og det sydlige Fyn som gave til sin hustru Prinsesse Eleonora.Swineburgh - En herlig morgengave. svendborghistorie.dk. Hentet 1/4-2019
Efter Valdemar Sejrs død gik Svendborg og Rudkøbing i arv til sønnen Hertug Abel, den senere kong Abel af Danmark. Abel kom i strid med broderen Erik Plovpenning, der indtog og afbrændte byen i 1247.
I 1253 indtog Eriks søn Christoffer 1. byen og ødelagde borgen. Han afstod den dog igen til Abel af Danmarks søn, junker Abel, som døde her i 1279 og blev begravet i byens gråbrødrekloster.
Den 25. februar 1253 fik Svendborg sine købstadsrettigheder udstedt af Christoffer 1. Byen blev herefter en vigtig købstad med gode adgangsforhold til havet. Rettighederne blev bekræftet og udvidet i 1280, 1305, 1409, 1444, 1480, 1504, 1517 og 1562.
Det var dog ikke fred, der prægede Svendborg de følgende år. I 1289 blev byen belejret af Marsk Stig, og i 1293 hærgede den norske konge Erik Præstehader byen med plyndringer og nedbrænding af adskillige kvarterer. De to episoder skete som led i en række militærkampagner mod Danmark, der kom i kølvandet på mordet på Erik Klipping i 1286. Marsk Stig og flere andre adelsmænd blev dømt for mordet, hvorefter de gik i eksil hos den norske konge.
I 1302 holdt Erik Menved Danehof i Svendborg.
I efteråret 1316 blev byen invaderet og plyndret af Hertug Christoffer, den senere kong Christoffer 2. Han var Erik Menveds oprørske bror og var gået i ledtog med tyske tropper under angrebet.
Godt 30 år senere i 1348 hærgede pesten også kaldet Den sorte død. Det kostede en stor del af Svendborgs befolkning livet.
I 1389 blev Svendborg overfaldet af hansestædernes flåde i krigen mellem dronning Margrethe 1. og den svenske kong Albrecht af Mecklenburg.
Befæstning I middelalderen var byen befæstet og omkranset af en voldgrav. Rester af volden og voldgraven kan ses i Skt. Nicolai Gade, trap.lex.dk, 16. januar 2021 og Krøyers HaveBefæstning Krøyers Have, trap.lex.dk, 16. januar 2021.
Ved byens sydvestgrænse lå Skattertårnet for enden af Skattergade. Tårnets opførelse tilskrives i overleveringen Valdemar Sejr. Ifølge en lokal beretning spillede Skattertårnet en rolle som forsvarstårn under Grevens Fejde. Tårnet blev formentlig revet ned under den svenske besættelse 1658-59.Tre tårne, svendborghistorie.dk, hentet 16. juli 2020
thumb|Den bevarede vold ved Ørkild Slot.
Ørkild slot Øst for bykernen lå Ørkild Slot, der blev bygget i 1200-tallet, formodentlig af Valdemar den Store. Borgen var oprindeligt opført i træ, men blev siden ombygget i munkesten.
Borgen var ejet af Odenses bispesæde indtil 1534, hvor den blev nedbrændt af borgere fra Svendborg. Under Grevens Fejde støttede byens borgere Christian 2., og de mente at borgen havde negativ indvirken på byens næringsliv gennem ulovlig handel og sejlads. Efter afbrændingen fortsatte oprørerne til Odense, hvor de plyndrede bispegården. Det endte med at oprørerne blev slået under Slaget ved Øksnebjerg af Johan Rantzaus hær i 1535. Svendborg blev efterfølgende plyndret af Rantzaus landsknægte.
I dag er Ørkild Voldsted et grønt område.
Gilder I middelalderen havde Svendborg et Sankt Knudsgilde, der første gang nævnes 1337, et Sankt Johannes Baptistæ Gilde og et Sankt Anne Gilde, der stiftedes af købmændene i 1444. Dets skrå (vedtægt) blev stadfæstet af Christian 1. i 1477.
Kirker thumb|Sankt Nicolai Kirke (Svendborg)|Sankt Nicolai Kirke blev opført omkring 1180.
I centrum af Svendborg ligger to middelalderkirker: Sankt Nicolai Kirke påbegyndtes ca. 1180 og Vor Frue Kirke ca. 1250.
Vest for byen ved Svendborgsund anlagdes et spedalskhedshopital, kaldet en Sankt Jørgensgård, med en kirke. Sankt Jørgens Kirke er i dag landets eneste bevarede spedalskhedskirke.Skt. Jørgens kirke, natmus.dk, hentet 17. juli 2020
Gråbrødreklostret Gråbrødreklosteret blev grundlagt af franciskanermunke i 1236. Byggegrunden i den østlige del af byen blev skænket af Astrad Frakke, der var høvedsmand (borgherre) i Svendborg og tidligere drost (øverste rådgiver) for Valdemar Sejr. I 1267 skænkede Odensebispen Regner det yderligere en grund i byen samt nogle bøger. I 1472 antog konventet som det andet kloster i landet den strengere tugt, observantsen.
Klosteret havde fire fløje. Klosterkirken dannede den sydlige del. Den var 126 fod lang og bestod af skib med et sideskib mod syd, et firkantet kor og et senere tilbygget kapel på korets nordside. Kapellet blev brugt af byens præster til bøn-, uge- og fasteprædikener samt til ligprædikener. Klosterets vestlige fløj husede latinskolen. Desuden hørte til klosteret en to-fløjet bygning, senere kaldet Klostergården, beliggende nord for klosteret. Efter bygningernes omfang at dømme, har det været et ret betydeligt kloster, men det er kun lidt, man ved om det.
Klostret blev nedlagt i årene efter reformationen i 1536. Det præcise året for klosterets nedlæggelse kendes ikke. Allerede i 1530 og 1532 havde Svendborg bymænd fået kongebrev om, at de måtte omdanne klosterkirken til sognekirkeklosteret og det øvrige kloster til et hospital, når munkene forlod det. Først 1541 fik de endeligt ejendomsbrev derpå. Den nordlige og østlige fløj blev købt af Fru Helvig Hardenberg og blev indrettet til hospital. Den vestlige fløj husede efter latinskolens nedlæggelse i 1740 den danske skole. Kapellet blev nedbrudt i 1828, dog stod der endnu 1860 ruiner af den. Den nordlige fløj stod som hospitalsbygning indtil 1870, den østlige synes derimod at være forsvundet tidligere. Den vestlige fløj og Klostergården blev revet ned i 1875.
Klostret var placeret der, hvor Svendborg Station ligger i dag. Der er ingen synlige dele af klostret i bevaret, men det kan genfindes i navnene Klosterplads og Klosterstræde. I 2020 blev dele af lægmandskirkegården, der lå i tilknytning til klosteret, udgravet i forbindelse med et anlægsarbejde. Der blev fundet 64 intakte grave, blandt andet dobbeltgrave, en grav med mor og spædbarn og tre individer begravet med rosenkranse.Udgravning på Klosterplads , svendborgmuseum.dk, hentet 13. oktober 2021Klosterplads i Den Sorte Boks , svendborgmuseum.dk, hentet den 13. oktober 2021
Renæssancen (1536 - 1660)
thumb|Anne Hvides Gård fra 1560
Efter Grevens Fejde begyndte byen langsomt at komme på fode igen. I 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet blev Svendborg den førende søfartsby på Fyn med ret til oplandshandel på det sydligste Fyn, Tåsinge og de mindre sydfynske øer. Der var især en øget handel med fedevarer.
I denne fremgangsrige periode blev byens ældste verdslige bygning Anne Hvides Gård opført i 1560 af adelsfruen Anne Hvide, der var blevet enke. Hun havde mistet sin mand Jesper Friis, godsejer på Rødkilde, fire år tidligere.
De gode tider fik en brat ende med Svenskekrigene. I 1658-59 besatte svenskerne byen og efterlod mange ødelagte skibe, huse og gårde. Enevælden (1660 - 1848)
Efter svenskernes hærgen udvandrede mange indbyggere fra Svendborg og i 1672 havde byen kun 1.000 indbyggere. Det blev dog langsomt bedre i 1700-tallet selvom købstaden ramtes af storbrande i 1749 og 1749. I 1769 var der 1714 indbyggere.
Efter en periode med stagnation begyndte byen atter at hævde sig som søfartsby i slutningen af 1700-tallet. Efter et længere fravær af krig etableredes der i starten af 1800-tallet et betydeligt skibsbyggeri og søfarten fik et mærkbart opsving - særligt handlen med korn.Svendborg , danmarkshistoien.dk, hentet 6. juli 2020
Under Englandskrigene blev der efter tabet af flåden i 1808 ført såkaldt kanonbådskrig i de danske farvande. Krigen påvirkede også Svendborgsund. I foråret 1808 blev Avernakø plyndret og i juni tørnede to engelske krigsskibe og to danske kanonbåde sammen ud for Bjørnø.Søslaget ved Bjørnø i 1808, faaborgkanonerlaug.dk, hentet 14. oktober 2021 I 1808 blev franske og siden af spanske tropper indlogeret i Svendborg og andre steder på Sydfyn. De skulle sikre øen mod landgang fra englænderne og understøtte en kommende invasion af Sverige. Byens borgere anså de franske tropper for besværlige, mens spanierne var mere spændende og medgørlige. De spanske tropper var indlogeret på Farvergården ved Mølledammen, hvorfra de hver aften marcherede over Tullebrinke ad Møllergade til andagt på torvet. Invasionen blev dog aldrig til noget og hjælpetropperne forsvandt hurtigt igen.Da spanske og franske soldater huserede i Svendborg, svendborghistorie.dk, hentet 14. oktober 2021
I 1845 begyndte man at køre post fra Nyborg til Svendborg to gange om ugen.
Den tidlige industrialisering (1848 - 1900) thumb|left|Svendborg omkring år 1900
I anden halvdel af 1800-tallet udviklede Svendborg Havn sig til en af landets mest driftige erhvervshavne med flere værfter og en stor hjemmehørende handelsflåde. Fra 1870 til 1910 blev der søsat ca. 370 skibe. Sammen med tilkøbte skibe betød det, at Svendborg Tolddistrikt (Svendborg, Tåsinge og Thurø) var landets næststørste søfartsområde.
I samme periode oprettedes den første metalindustri i Svendborg, og siden fremkom et stort antal virksomheder inden for levnedsmiddelindustrien. Der blev anlagt jernbaner og oprettet dampskibsforbindelser til de omkringliggende øer.
I 1853 hærgede en voldsom koleraepidemi byen.